dk.17.01.003
I vores hus er køkkenet i stuen, og der er egentlig ikke meget vægplads, og for at være ærlig, ser det ikke så tjekket ud med udklip og kalender på væggene. På den anden side er der brug for overblik, så derfor er familiekalenderen hægt op på bagsiden af en køkkenlåge, så simpelt som med en krog, der er med selvtape. Har man mad- eller bageopskrifter som man bruger ofte, er det også en god ide at tape dem fast på indersiden af en låge. På den måde er tingene alligevel ved hånden, og det er nemt at tjekke, om man har alle de ting det kæver i opskriften.