DK.10.08.009
Børn elsker at klippe og klistre, og man kan sagtens bruge en dag på dette. På det meste af det tøj, man køber, er der etiketter på og af meget god kvalitet. Gem dem og brug tid sammen med børnene/børnebørnene, og lav dem om til gavemærkater. Spørg evt. venner og bekendte om de gider gemme mærkaterne. Brug gavepapir, dameblade, perler, glansbilleder, klistermærker mm., og lim på. Ja egentlig kan man bruge alt mulig. Til og fra kan skrives på med selvklæbende bogstaver, som man kan købe billigt i skrammelforretninger, eller printes ud på papir og limes på – ja eller bedre børnene skriver selv teksterne.