Vælg en kategori

Kontaktoplysninger

1000ideer
Hagenæs 51
4040 Jyllinge
ny-ide|1000ideer.dk

Strikket sweater- effektgarn & snoninger

Kategori: Håndarbejde - strik
dk.13.08.007
Strikket sweater- effektgarn & snoninger

Jeg har det med ikke at kunne stå for gode tilbud, så jeg har været på garnudsalg og købt garn fra Lana Grossa, Giava. Der er brugt i alt 8 nøgler til str. small. Rundpind nr. 4½. Strikkefasthed 18 m = 10 cm. Dette garn er ujævnt så det at strikke ret giver hele sweateren et fint mønster.

Gratis Strikkeopskrift:
Slå 160 m op på rundpind og strik glat. Når arb. måler ca. 37 cm lukkes 6 m af til ærmegab i hver side, dvs. der er henholdsvis 74 m på for og bagstykke. Lad arb. hvile.

Ærmer: Slå 40 m op på alm. pinde 4½ og fortsæt i glat idet der tages 1 m ud i begge sider på hver 8 p indtil i alt 60 m. Fortsæt til arb. måler ca. 41 cm. Luk 3 m af i begge sider. Strik et ærme mere.
Sæt nu alle delene på en stor rundpind nr. 4½ og tag ind til ragland på hver 3. pind i alt 16 gange = 54 m. Samtidigt laves snoninger i alle 4 overange mellem ærme og for/bagstykke. Snoningerne laves over 6 m (sæt 3 m på en hjælpepind foran abr., strik 3 og strik herefter de 3 på hjælpepinden. Dette gentages på hver 3. pind) + 2 vr. på hver side af snoningen. Således tages der ind inden og efter snoningerne, og de 10 m som snoningen + vrangmaskerne fylder.
Når der er taget ind og der er 54 masker på pinden lukkes løst af. Hæft ender og monter. Forneden på selve sweateren og på begge ærmer, er der hæklet 3 rækker fm

Idéer og tips på hjemmesiden kommer fra privatpersoner. Således er det ikke muligt at teste hver enkelt idé, og evt. brug sker på eget ansvar, og der gives ikke garanti for kvalitet, troværdighed eller brugbarhed.
Powered by Ajour CMS