DK.08.01.044
Ved de fleste stikdeodoranter kan man ikke bruge de sidste ca. 15-20 %. Gem dine rester, og når du har tilstrækkelig med rester, tager du dem ud, lægger dem i en skål, der tåler mikroovn. Herefter sættes skålen med resterne i mikroovnen i ca. 10 sek., og massen hældes tilbage i en tom deostik. Inden da kan man evt. pifte duften op med aftershave/parfume. Nogle tomme deostiks kan have huller i den ”membran” der kører deoen op. Inden massen hældes i, bør disse tætnes med f.eks. tape eller sølvpapir. Husk at stemplet skal køres helt i bund inden massen hældes på. Tilslut kommes den påfyldte deostik i køleskabet for at størkne.
Flemming (Fredensborg)