dk.17.07.002
Øreringe med kvaster er IN, meget nemme at lave og ikke mindst variere i udseende. Derud over koster de ikke så meget at lave. Selve metallet i øreringene køber man i en hobbyforretning inklusiv den lille ring, som kvasten skal sidde i. Kvasten er lavet ud af sytråd. Find ud af hvor lang kvasten skal være – her er den ca. 6 cm. Tag et stykke pap, der er 6,5 cm bredt eller noget andet i samme bredde, som du kan vikle garnet rundt om. Gå i gang med at vikle rund om, så mange gange som kvasten skal være i tykkelsen. Tag ”kvasten” af pappet, kom den lille ring på, bind nu tråde rundt og rundt i den ene hvor ringen sidder. Ca 0,5 cm ned. Lav knuder så det ikke går op, men heller ikke kan ses. Klip op i den anden ende og klip til, så kvasten får den ønskede længde. Monter på selve øreringes metal.
Design: Lea