Vælg en kategori

Kontaktoplysninger

1000ideer
Hagenæs 51
4040 Jyllinge
ny-ide|1000ideer.dk

Mohair Sweater m. fletstrik på ærmer

Kategori: Håndarbejde - strik
dk.17.11.001
Mohair Sweater m. fletstrik på ærmer

Se større billede

Se større billede
Garnet til denne sweater er købt i den Blå Avis og findes vist ikke mere. Det hedder Gedifra, Kid Royal. Der er 25 g i et nøgle med løbelængde 100m. Garnet består af 60% mohair, 34% acryl og 6 % uld. Der er anvendt 200 gr.

Overvidden er ca. 98 cm. Og trøje er strikket på rundpind nr. 5. Halskantet på pind 4½. Strikkefasthed: 19 m glat = 10 cm.

For og bagstrykke: Slå 188 m op på rundpind nr. 5 (94 m x 2 – sæt en maskemarkør i siderne), og strik glat. Når arb. måler ca. 8 cm tages 2 m ind på for og bagstrykke på følgende måde. Fra 1 maskemarkør strikkes 19 m ret, 2 ret samme, strik til 21 m før næste maskemarkør tag 1 m løst af og strik 2 sammen, løft den løse over den strikket m. Gentag på bagstrykket. Denne indtagning laves i alt 5 gange på hver 6. p. Nu fortættes der i glat 17 cm. fra sidste indtagning. Nu skal der tages ud ved at samle en længe op mellem 2 m og strikke den dr. ret. Dvs, strik 21 m fra maskemarkøren og lav en udtagning, strik til der er 21 m før maskemarkøren og lav en udtagning – gentag på bagstrykket. Lav i alt 5 udtagninger på for og bagstykke på hver 6. p indtil der er i alt 188 m. Luk 4 m af i hver side til ærmegab – lad arb. hvile.

Fletstrikmønster:
1. Pind (ret-siden): 1 km, *strik den anden m på ve pind ved at stikke ned i bageste m og strik den ret uden at lade m glider af pinden, strik første m r fra forsiden af arb., lad begge m glide af venstre pind*. Gentag fra * til *, og slut med 1 r.
2. Pind: 1 km, 1 vr. *strik den anden m vr. ved at stikke ned foran arb. uden a m. glider af pinden, strik den første m vr. Lad begge m glide af venstre pind* - gentag fra * - * og sidste m strikke vr.

Ærmer:
Slå 50 m op og strik fletstrik-mønster 8 cm. Start udtagningen med 1 m i hver side på hver 6. pind i alt 6 gange = 62 m. Når arbejdet måler ca. 25 cm skal der skiftes til glatstrikning, hvor man starter fra vrangpinden, og tager 2 m jævnt ud på første glatstriknings-pind. Når arb. måler ca. 44 cm tages 2 m ind i hver side.
Sæt alle delene sammen på rundpinden og der er nu 90 m på forstykke, 60 m. til ærme, 90 m til bagstykke, og 60 m til ærme = 300 m. Strik 2 omgange glat. Nu skal der tages ind til ragland i alt 8 masker på omgangen. Sæt evt. en maskemarkør i hver overgang. Start omgangen med *en raglandindtagningerne (gøres på følgende måde: 1 r løst af, 1 r, træk den løse m over.), strik til 2 m før næste overgang, strik 2 m sammen* - gentag fra ’ -* og der er nu taget 2 masker ind i hver overgang i alt 8 m. Fortæt med disse indtagninger på hver 2. pind i alt 20 gange. Lad nu de midterste 12 m på forstykket hvile, luk af til halsudskæring for 4,3,2,1,1 samtidigt med at raglandintagningerne fortsætter. Lad m hvile til halskant.

Halskant: Med rundpind 4½ og fra forsiden af arb., langs halsudskæringen samles m op, strik de hvilende m fra ryg, ærme og forstykke ret. Strik ca. 11 pind og luk af.

Monter dvs. hæft ender og sy ærmerne sammen, og sy hullet under ærmerne på for/bagstykke.

Idéer og tips på hjemmesiden kommer fra privatpersoner. Således er det ikke muligt at teste hver enkelt idé, og evt. brug sker på eget ansvar, og der gives ikke garanti for kvalitet, troværdighed eller brugbarhed.
Powered by Ajour CMS