dk.18.09.001
I gamle dage var billed- og spejlrammer ofte prydet med udskårne ornamenter. I det 19. årh. syntes man, at arbejdet tog for lang tid og var for dyrt. I stedet gik man over til at støbe ornamenterne i gesso (gips blandet med animalsk lim). Man limede dem på rammelisterne og gav det hele en gang guldlak. Hurtigt, men ikke holdbart. I dag er gessoen faldet af her og der. Er større, komplicerede ornamenter gået tabt, bør man overlade rekonstruktionen til en konservator, men mindre reparationer kan man selv udføre. Man genopbygger det tabte ornament på stedet af spartelmasse, og når den er hærdet og slebet lidt af giver man det guldlak med en lille, spids pensel. På gamle rammer har guldlakken ofte fået et brunligt skær. Det kan man kopiere ved at gnide lidt vandopløselig brun farve ind i den tørre guldlak. Her kan en pensel ikke bruges. Fingrene er det bedste redskab. Så er reparationen blevet usynlig
Steffen Saabye’s Konservatorhusråd