dk.18.10.001
Omkring nytår og især dagene lige efter ligger der rundt omkring styrestænger fra nedfaldne nytårsraketter. Det er faktisk trælister af god kvalitet, i mindre dimensioner end dem man kan købe i byggemarkeder og så er de gratis. De kan tilskæres, slibes, bejdses, lakeres og males til hobbyformål, reparationer el. bare bruges som blomsterpinde. Hvis det er det sidste man vil anvende dem til, så skal man huske at bejdse dem først. Ellers holder de ikke til kontakten med den fugtige jord. Jeg samler altid et par stykker op, så jeg har et lille lager.
På fotoet ses bagsiden af en gammel billederamme. Falsen på bagsiden var for bred til, at træpladen, som maleriet er malet på, kunne sidde fast. Derfor skar jeg fire stykker af en styrestang til, så de kunne limes ind i falsen. Derved er falsen blevet så smal, at den passer til træpladen.
Steffen Saabye’s Konservatorhusråd